Gæsteudstillere søges til udstilling i galleriet

Er du kunstner  - keramiker, skulptør, maler eller andet og har lyst til at udstille i mit galleri i 2024
send mig en mail på Lene@artbyclausen.dk
eller ring til mig på 25702413

Kunstnere præsenteret i Galleri Art by Clausen 2024

Kunne du tænke dig som kunstner at få din profil vist på siden, samt udstille, kontakt galleriet for yderligere infomation

Maleri:

Lene Clausen

Skal jeg præsentere mine malerier bliver det med ordene "malet med sjælen" jeg maler efter hvad jeg føler i det sekund penslen rammer lærredet. Jeg er drevet af livets valg og dimensioner, som ofte kommer til udtryk via cirklerne, trinene, mørket og lyset. Titlerne er velovervejet og igen givet efter følelsen der opstod, da kunstværket blev skabt. Rejsen er min - fortolkningen er din.

Maleri:

Mette Egebæk

Mine malerier afspejler min passion for at udforske sjælens spejlbillede og menneskets evne til at genopfinde sig selv efter livets udfordringer. For at påminde os selv om, at selv i mørket kan vi finde lys og kraft til at blive til noget nyt og smukt.

Keramik:

Dorthe Kollerup

Jeg bor i Løkken tæt på havet, klitterne og den skønne natur. Jeg har lavet keramik siden 2018 og inspireret af naturen, prøver jeg at bringe de smukke harmoniske farver fra havet, klitterne, sand og skaller ind i mit keramik.

Maleri og Skulptur:

Charlotte Bondorph Floor

Jeg udtrykker mig abstrakt og elsker at lege med former, farver og følelser. Det er nødvendigt for mig at mærke glæden, friheden og fordybelsen, når jeg arbejder. Det er vigtigt at skabe en stemning i værkerne, som beskuerne og jeg selv kan gå på opdagelse i. Inspirationen kommer fra min kontakt med naturen, erfaringer i mit liv, følelser samt i hverdagens travle liv. Jeg arbejder både med akryl, olie, samt kul på papir og lærred samt krukker og skulpturer i beton. Det er vigtigt for mig at blive ved med at bevæge, udforske og flytte mig.

Keramik

Christina Weldingh

Velkommen i mit keramiske univers. Her kan du gå på opdagelse i farverige, finurlige, sjove og ikke mindst smukke figurer. De er alle skabt af fri fantasi og intuition og vil glæde hver en nysgerrig sjæl.